Udvikling i ejendomspriserne i Lanquedoc-Roussilion
Stigningen i ejendomspriserne i Frankrig i perioden 2002 frem til 2007 har iflg. Nykredit været på gennemsnitlig 70 %. Ser man på Lanquedoc-Roussillion regionen har prisændringerne i 2007 været således:
Frankrig generelt + 3,8 %, Lanquedoc-Roussilion (Perpignan/Carcassone området) villaer +6,1 % og lejligheder + 2,4 %
Prisændringerne i 2008 så således ud:
Frankrig generelt -3,8 % Lanquedoc-Rossilion (Perpignan/Carcassone området) villaer og lejligheder + 1,9 %
Årsagen til den fortsatte positive prisudvikling i regionen Lanquedoc-Roussilion, især i Perpignan/Carcassone området skyldes, at priserne her har været billigere end eksempelvis i regionen Provence-Côte d-Azur, hvor der i 2008 har været prisfald fra 3,3 til 0,9 % afhængig af hvor i regionen det er. Dertil skal lægges en forventning om øget tilflytning fra Nord- til Sydfrankrig. Regionsforvaltningen i Lanquedoc-Roussillion har tidligere fremlagt sin prognose for denne “folkevandring” fra nord til syd, der for regionen betyder en befolkningstilvækst på 800.000 personer over en 10 årig periode. Disse mange mennesker skal have noget at bo i og derfor må det forventes at priserne på sigt fortsat vil stige. Endvidere har antallet af flyafgange til og fra regionen været stigende . Især englændere og danskere har fået lettere ved at komme til området, hvor der i forvejen er bosat mange eller som har ferieboliger. En udvikling man forventer fortsætter i de kommende år. Den generelle afmatning i 2009 med færre solgte ejendome og lejligheder kan derfor ikke forventes at fortsætte. Bl.a. har den franske regering, i 2007, indført et fradrag på 20 % af renteudgifterne til boliglån, samt fradrag for energibesparende tiltag i boligen. Dette vil formentlig betyde øget salg af boliger. Derfor kan det forventes, at priserne fra 2010 igen vil stige i regionen, som følge at de førnævnte ting.
Kilder: Nykredit, magasinet La France og regionsådet i Lanquedoc-Roussilion
Efterlad en kommentar